En del af Dansk Flygtningehjælp HOME Vigtige links Hvem er vi? Kontakt

Bliv frivillig

Aktiviteter  
 

 

 

 

 

 

Derfor mener vi at frivilligt arbejde er vigtigt

 

Hvorfor er der mennesker, der hjælper flygtninge og hvorfor er deres hjælp vigtig?

 

Roller, ansvar og samarbejde.

 

Hvorfor hjælpe?

Nogle tror, at frivillige gør det for at ”pudse” deres egen glorie, fordi de ønsker Danmark oversvømmet med flygtninge eller bare er venstreorienterede idioter.

 

Der skal såmænd nok være nogen, der gør det af disse grunde, men generelt er sådanne påstande mere udtryk for forsimplede generaliseringer og ureflekterede fordomme.

 

Mange af frivillige gør det af en lang række andre grunde. Først og fremmest fordi de mener, at når man inviterer fremmede mennesker til at tage ophold i Danmark – og det gør vi jo, hvad enten vi kan lide det eller ej – så skal man også behandle dem ordentligt. Man kan sige, at de gør det ud fra et synspunkt om menneskelig anstændighed.

 

Nogle hjælper, fordi de synes, det er interessant og kan få ”afløb” for noget af deres energi og erfaring, som de har med fra arbejdsmarkedet. Og nogle gør det, fordi de kan lide at møde nye mennesker og kulturer og knytte bånd og venskaber.

 

Der er nok også dem, der hjælper som udtryk for et nødvendigt arbejde, der letter integreringen og belastningen af de offentlige systemer.

 

Den enkelte frivilliges kan have mange motiver, men de frivillige, vi møder, repræsenterer et bredt udsnit af mennesker fra politikkens venstre og højre side. Så det er ikke en politisk overbevisning, der afgør, om man bliver frivillig.

 

Hvorfor er det vigtigt?

Når man kommer til spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt med frivillig hjælp, eller hjælp fra civilsamfundet, som det er så moderne at tale om, må man se på, hvilke opgaver og udfordringer man som flygtning bliver stillet over for, og hvad det offentlige løser heraf, og hvad der er tilbage.

 

Det offentlige, og i denne situation især kommunerne, har helt klare afgrænsede opgaver. Det drejer sig især om arbejde, bolig og sprog. Men livet og tilværelsen i Danmark består af meget mere. Og her skal man som flygtning klare sig selv, hvad enten man kan sproget eller forstår bureaukratiet. Det er svært. Og hvis man ikke kan, går meget i stå, og det offentlige bliver unødigt belastet, fordi problemerne hober sig op, og brevene forbliver ubesvarede.

 

 

Det er her de frivillige kommer ind. De frivillige udfylder et tomrum og sikrer, at tingene sker. De frivillige påtager sig en masse praktiske opgaver som f.eks. hjælp til ansøgninger, netbank, budget, forståelse af breve mm. Og når man ikke er så god til sproget, er der ting man skal have gentaget igen og igen. Det har de frivillige tiden til.

 

En meget stor gruppe frivillige yder en uvurderlig hjælp som lektiehjælpere, der er med til at sikre, at flygtningene klarer sig i sprogskolen, folkeskolen, VUC eller andre skoler og universiteter. Kompetenceudvikling er en vigtig forudsætning for at fungere og blive integreret i det danske samfund.

 

De frivillige påtager sig også en opdragende rolle, hvor de formidler og stiller krav, og hvor de fortæller om dansk kultur, danske normer og regler, f.eks. at vi møder til tiden og betaler vores skat, respekterer kvinderne, overholder fartgrænserne, at man skal yde før man kan nyde, og at man skal yde en indsats for at blive til noget i Danmark.

 

Endelige påtager en del frivillige sig en rolle, hvor man sikrer, at flygtningene bliver behandlet ordentligt og efter reglerne. De hjælper med at tale med kommunen, være bisidder og evt. klage over afgørelser. Fordi de frivillige opfattes som neutrale, kan de også nemmere indgå i en ”mæglerrolle”.

 

På tværs af alt dette opstår der et mønster af sociale kontakter, venskaber og sammenkomster, som umiddelbart kan opfattes som ”uproduktivt” men som dybest set er med til at give flygtningene et netværk, de kan trække på, en tryghed, der får dem til at føle sig velkomne, og som i yderste konsekvens modvirker utilfredshed og det der er værre.

 

De frivilliges rolle

I dag har det frivillige arbejde en vigtig og uundværlig samfundsmæssig funktion, og flygtningene kontakter ofte selv de frivillige for at få hjælp. Kommunerne er også bevidste om egne begrænsninger og søger derfor også hjælp til flygtninge hos de frivillige.

 

De frivilliges muligheder for at hjælpe er ikke som i kommunerne begrænset af love og regler men alene begrænset af, hvad den enkelte kan magte og har lyst til i situationen. Da de frivillige er en broget flok, er der som regel altid en, der kan løse en given opgave.

 

Ansvar

Som frivillig påtager man sig dels ansvaret for at hjælpe i overensstemmelse med gældende lov, herunder at fortælle at man skal overholde loven, betale sin skat, ikke udføre sort arbejde osv. Desuden påtager den frivillige sig et moralsk ansvar for, at det, man hjælper med og fortæller flygtningen, lever op til, hvad man forventer som dansker - at flygtningen respekterer demokratiet, religionsfrihed, respekt mellem kønnene osv.

 

 

Samarbejdet

Et frivillignetværk, hvor man kender og respekterer hinanden og har forskellige interesser og kompetencer, er et ideelt grundlag for at hjælpe.

 

Man skal dog ikke tro, at samarbejdet altid forløber gnidningsløst. Når de frivillige stiller krav til flygtninge, kan det i enkelte tilfælde give anledning til konflikter, og samarbejdet må ophøre. Holdninger, forventninger og kultur skaber også misforståelser og konflikter i forholdet til flygtningene.

 

Kommunens ufleksible organisering og firkantede opgaveafgrænsning sammenholdt med de frivilliges ubegrænsede indsats kan give anledning til konflikter, når der forventes fleksibilitet fra begge parter.

 

At samarbejdet mellem frivillige og kommune kan være konfliktfyldt siger sig selv, når der i bogstaveligste forstand er tale om et møde mellem to kulturer. På den ene side en kommune hvis fornemste opgave er at løse nogle afgrænsede opgaver, som er defineret i en stram og til tider svært forståelig lovtekst. På den andens side nogle frivillige, som ser deres opgave i at hjælpe et menneske med hvad det skulle være, men ikke har den nødvendige bureaukratiske ekspertise.

 

For at bløde op på disse problemstillinger opfandt man for nogle år siden ordet ”samskabelse” som – vist nok – udtryk for et mere indgående og ligeværdigt samarbejde. Det er dog desværre endnu ikke lykkedes at nå målet, hvilket nok til dels skyldes, at der er tale om et samarbejde mellem to ulige parter, og hvor samskabelse kræver ligeværdighed og afgivelse af magt og til dels kompetence.

 

Det betyder ikke, at der ikke kan skabes gode personlige relationer mellem frivillige og kommunalt ansatte på baggrund af tillid og accept af roller.

 

Hvad vil det sige at være frivillig

At være frivillig forekommer nok de fleste som et ganske uforpligtende arbejde, men stiller i virkeligheden krav til afklarethed i forhold til egne mål og værdier, samarbejdsevner, alsidighed, tolerance, forståelse for andre kulturer, lovmedholdenhed og en høj grad af moral og etik. Derimod stilles der ingen krav til politisk tilhørsforhold, men den medmenneskelige indstilling er derimod en forudsætning for engagementet.

 

 
 

 

Birkerød Flygtningekontakt - kontakt@flygtningekontakt.dk - www.facebook.com/flygtningekontakt